Træning i SensoPro Luna Fitness

SensoPro Luna

Træn balance, koordination og kontrol over dine bevægelser på en anderledes og enkel måde.

Hvad er SensoPro Luna?

På SensoPro Luna Fitness træner du på bevægelige bånd med elastikker hele vejen omkring dig. Vælg et program på skærmen, og følg øvelserne trin for trin. Vil du springe en øvelse over eller prøve den igen, bruger du blot piletasterne.

Båndene udfordrer kroppen til at reagere og finde balancen, mens elastikkerne kan bruges som både støtte og modstand. Koordinationstræning handler om at få flere dele af kroppen til at arbejde sammen på det rigtige tidspunkt – og om at styre bevægelserne roligt og præcist.

Har du lyst til ekstra udfordring, finder du også programmer, der sætter både din kondition, koordination og balance på prøve. Det erstatter ikke almindelig styrketræning med vægte, men kan være et godt supplement: Når du træner balance, stabilitet og bevægelseskontrol, får du et stærkere grundlag for at udføre dine styrkeøvelser sikkert og kontrolleret.

Balance

At holde kroppen stabil, mens underlaget bevæger sig.

Koordination

At få arme, ben og syn til at arbejde sammen.

Stabilitet

At kontrollere kroppen gennem hele øvelsen.

Styrke

At arbejde mod elastikkerne med flere muskler på én gang.

Bevægelseskontrol

At udføre bevægelser sikkert og præcist i dit tempo.

SensoPro Luna Fitness med elastikker og bevægelige bånd

Så let kommer du i gang

  1. Træd op på båndene, og vælg et program, der passer til dit niveau.
  2. Se øvelsen på skærmen, og følg den i dit eget tempo.
  3. Skift øvelse eller gentag den, når du har lyst.

Der er programmer for både begyndere og mere erfarne. Derfor er Luna et godt supplement til din almindelige træning – uanset om du vil udfordre din balance, få pulsen op eller blive bedre til at kontrollere dine bevægelser.

Start med en test

Sensorer i båndene registrerer dine bevægelser og giver dig en koordinationsscore. Først ser du øvelsen på skærmen. Derefter gennemfører du fire forskellige test på 15 sekunder, mens systemet måler dit aktuelle niveau.

Resultatet giver dig et enkelt øjebliksbillede af blandt andet balance, tempo, kropskontrol og rytme. Tag testen igen senere, og følg din udvikling.

4 × 15 sek. Fire korte test giver dig din koordinationsscore.

Vi hjælper dig i gang

Du behøver ikke kende SensoPro på forhånd. Spørg personalet i LifeClub, så hjælper vi dig med at finde en god start og viser dig, hvordan du bruger skærmen og udstyret.