Opsigelse

Husk, hvorfor du startede. Måske var det for at få mere energi, blive stærkere eller gøre noget godt for dig selv.

Motivationen kan svinge, og det er helt naturligt. Derfor er det ofte de gode vaner, der gør den største forskel. Kommer du først afsted, vil du som regel være glad for, at du gjorde det. Selv et kort træningspas kan være nok til at holde fast i vanen.

Hvis det kun er for en periode, kan bero være en bedre løsning end at opsige dit medlemskab.

Sådan opsiger du dit medlemskab

Ligesom ved indmeldelsen skal opsigelsen ske skriftligt og med din personlige underskrift.

Hvad skal jeg gøre?

  1. Kom forbi LifeClub og udfyld en opsigelsesblanket.
  2. Underskriv blanketten.
  3. Du får en kopi af blanketten eller kan tage et foto af den. Sørg for, at dato samt medarbejderens underskrift fremgår som din kvittering.
  4. Når opsigelsen er behandlet, sender vi en bekræftelse til den mailadresse, vi har registreret.

Hvis du ønsker at opsige skal du være opmærksom på

  • Opsigelsesvarslet er løbende måned plus næste måned.
  • Medlemskabet fortsætter automatisk, indtil LifeClub har modtaget en gyldig opsigelse, hvorefter den behandles efter gældende regler.
  • Har medlemskabet en bindingsperiode, kan det tidligst ophøre ved udgangen af den måned, hvor bindingen slutter.
  • Administrationen kontrollerer en eventuel bindingsperiode og fastlægger ophørsdatoen.
  • Du er ikke udmeldt, fordi du stopper betalingsaftalen eller undlader at betale.
  • Opsigelse kan ikke ske telefonisk eller mundtligt.
  • Kontante forudbetalinger refunderes ikke.
  • Ved tvivl skal du kunne dokumentere opsigelsen med dato og kvittering fra centeret.
  • Uden en gyldig opsigelse fortsætter medlemskabet også efter en bindingsperiodes udløb.

Overførsel af medlemskab

Hvis du ønsker at stoppe med det samme, kan dit medlemskab overdrages til en person, som ikke allerede er medlem af LifeClub.

  • Det nye medlemskab skal have mindst samme medlemskabstype og pris.
  • Medlemskabet kan ikke være opsagt ved overdragelsen.
  • Det nye medlem betaler for et nyt medlemskort samt en eventuel prisforskel.
  • Eventuel afregning af en allerede betalt medlemsperiode aftaler I indbyrdes.
  • I skal begge møde op i receptionen, så vi kan gennemføre overdragelsen.

Læs vores standardbetingelser, og se også de gældende regler for centeret.

Ofte stillede spørgsmål

Hvordan opsiger jeg?

På samme måde som ved indmeldelsen. Du udfylder og underskriver en opsigelsesblanket i LifeClub, hvorefter du får en dateret og underskrevet kopi som kvittering.

Hvornår stopper mit medlemskab?

Opsigelsesvarslet er løbende måned plus næste måned. Har du binding, kan medlemskabet tidligst ophøre ved udgangen af den måned, hvor bindingen slutter. Administrationen kontrollerer bindingen og fastlægger ophørsdatoen.

Hvornår får jeg en bekræftelse?

Du får en kopi af opsigelsesblanketten med dato og underskrift, når du afleverer opsigelsen. Når administrationen har behandlet opsigelsen, sender vi også en bekræftelse til din registrerede mailadresse.

Hvad hvis jeg har binding?

Medlemskabet kan tidligst ophøre ved udgangen af den måned, hvor bindingsperioden slutter. Opsigelsen skal fortsat afleveres med det gældende varsel. Administrationen kontrollerer bindingsperioden.

Har du spørgsmål?

Er du i tvivl om reglerne, hjælper vi dig gerne.

Skriv til os på roskilde@lifeclub.dk.